Download artikler

[Klik på Annuller, hvis du bliver bedt om Brugernavn og Adgangskode ]

 

 

 

En samtidig skole

(Hele bogen i PDF-format - 1.2 MB)

 

Ole Jakobsen på folkeskolen.dk

 ”…tankerne bag Hellerup Skole og udmøntningen af dem bygningsmæssigt og pædagogisk er enestående og spændende og meget lærerrige for alle, der gerne vil udvikle folkeskolen. Og bogen er skrevet af en forfatter, der udstråler stor viden, engagement, ildhu og pædagogisk vingesus. Den fortjener virkelig at blive læst”

 

 

Forventninger til skolen – og til forældrene

 

 Mange forældre her gennem årene afleveret deres barn til skolen med ordene ”Nu får I det bedste vi har” og ofte har vi som skolefolk tænkt ”Mon vi kan leve op til det?”

 

 

2004 – et skelsættende år i folkeskolen?

Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, januar 2005.

 

Året 2004 blev det år, hvor den store fornyelse i folkeskolen for alvor slog igennem. Alle steder ser vi byggeprojekter under forberedelse, igangværende projekter eller netop færdige og ibrugtagne bygninger. ….

…….Det er ikke længere nødvendigt at rejse til Østdanmark for at se spændende skolebyggeri, nej nu kan man tage til Viborg, Nibe, Kolding, Rødekro eller mange andre steder i provinsen. Kreativiteten er stor. I Viborg har man skabt et ”Center til mærkværdiggørelse og forsjovelse”, i Kolding en forbindelsesbygning mellem to bygninger, der er et studie i reposer og kreativitet, i Nibe et pædagogisk alrum der vækker beundring og i Rødekro har man skabtprojektakvarier”, der forener transparens og ro til at fordybe sig.

 

 

 

En øget faglighed

Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, februar 2005

 

Fagligheden er på alles læber. I valgkampen har ordet næsten fået karakter af en besværgelse som politikerne på tværs af partiskel må afsige et vist antal, så snart folkeskolen kommer på dagsordenen. Men hvad mener de egentlig – de politikere der slås om at sætte en ny dagorden for folkeskolen? For at komme tættere på hvad der ligger bag de politiske slagord, har jeg læst Socialdemokratiets og Venstres oplæg om folkeskolen

 

 

Hvis skolen var intelligent……

Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, marts 2005

 

Det nye regeringsgrundlag på folkeskoleområdet er markant og signalerer central styring og kontrol. Opskriften lyder nogenlunde sådan: ”4 dele kontrol og en knivspids udvikling”.

 

Ved første blik ser det absolut ud som et kursskifte, og ikke det paradigmeskift som fx Gentofte Kommune indledte med sit markante SKUB-projekt. Men hvad er egentlig forskellen på et kursskifte og et paradigmeskifte? Et kursskifte er et udtryk hentet fra søfarten. Når man skifter kurs, sejler man videre på sammen måde som hidtil, men i en anden retning. Et paradigme er udtryk for et mønster, og altså et begreb der udtrykker kompleksitet eller et sæt af måder at gøre tingene på – og derved bliver et paradigmeskift udtryk for nye mønstre og konstruktioner med helt andre former og ’farver’.

 

 

- Ja, men hvorfor må skolen ikke yde service?

Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, April 2005

 

Forleden var jeg ved at få krydderen galt i halsen, da jeg læste min morgenavis. Anledningen var John Halse, der udtalte sig om den fleksible skole. I parentes  bemærket er jeg oftest enig med ham, når han udtaler sig om børn, skole og skoleforhold.

 

 

Skolen og børnenes sundhed

Indlæg i månedsmagasinet Skolen maj 2005

(Word-format)

 

Artikel

Fra indledningen

Alle taler om det, men kun få gør noget ved det. Børnenes sundhed. Som professionelt skolemenneske må man ofte forundres over i hvor ringe grad, børnenes sundhed er et dagsordenspunkt i den politiske debat. Ingen grillbarejer eller tankindehaver, der er begunstiget med en skole i nabolaget undervurderer børns købekraft og stabilitet som kunder. Vi ved ligeledes alle, at børnenes indkøb fortrinsvis er det, vi voksne har døbt som ”junk food” og bedst karakteriseres som værende en dyr spise uden nævneværdigt næringsmæssigt indhold.

Hvad kan vi da gøre ved det? Ja – forbud duer ligesom ikke, formaninger tilsyneladende heller ikke. Altså er der kun tilbage at tage konkurrencen op!

 

 

A World of Difference

(Word format)

 

Boganmeldelse

A World of difference (ISBN 0-335-21101-1)

 

….Csikszentmihalyi  har i en undersøgelse fundet, at størstedelen af alle unge i uddannelsessystemet udtrykker kedsomhed eller ligefrem ængstelse i forhold til deres uddannelse. Jenkins  udtrykker det meget skarpt om det engelske skolesystem:

”A British School is well attuned to those who are well attuned to school. It plays to their strengths and thus validates its own assumptions. Any professional ivory tower can do that. But the test of a school should be its ability to stimulate those who see no point in it, yet who most need the “drawing out”that is the definition of education”:

 

Vi bør spørge os selv, om vi i det danske skolesystem kan melde hus forbi i forhold til den kritik?

 

 

Västerëngskolan i Håbo

Skrevet efter et af mine besøg i Håbo, August 2004

 

Håbo kommune har gennem en årrække været toneangivende for skoleudvikling og ikke mindst skolebyggeri i Skandinavien. Håbo kommune var den første kommune, der gjorde op med det kendte koncept, hvor undervisningen er organiseret i lektioner, klasser og fag. Vi var mange, der fulgte projektet og ikke mindst dannelsen af en ny skolemodel på skolerne Gransätter og Futurum i slutningen af 90erne.

 

Både Gransätter og Futurum, hvordan eksisterende bygninger i en pædagogisk og arkitektonisk forandringsproces på en smuk og æstetisk måde kunne møde nutidens krav til fleksible læringsmiljøer. Ved at tage et reelt udgangspunkt i den samtid, skolerne fungerer i, blev de toneangivende for den mentale forandring, som det svenske Skola 2000-koncept er udtryk for.

Skaberen af idegrundlaget bag ”Skola2000” Ingemar Mattson citeres ofte for et udsagn, som efter min opfattelse meget vel også kunne være gældende i Danmark: ”Skolan har inte alls blivit vad man hade tänkt ock hoppats. Något har i grunden blivit helt fel. Nya läroplaner har kommit med jämna mellemrum, men de har bara fått svagt genomslag i skolan. I allt väsentligt är det mesta som det varit.”

 

 

 

Hellerup School - A novel teaching paradigm in Denmark

(Word-format)

 

Presented at ISCEI conference 2003

Sydney Australia

This paper presents a paradigm shift in Danish pedagogical thinking. It illustrates how theories on learning and pedagogy can be applied actively to the architecture and furnishing of a school. Theories from Sweden, Italy and the USA underlie the design of Hellerup School in Denmark. A synthesis of these theories and the school's moulding thereof is known as "Hellerup pedagogy". Not only the flexible learning space, but also the pedagogical mindset has become trendsetters for Danish, Swedish and Norwegian pedagogical thinking.

Examples are given of everyday structures for pupils and teachers and of how cooperation with the parents yields teaching based on log-books.

 

 

Hvorfor skal skolen være samtidig?

(Word-format)

 

Artikel bragt I månedsbladet SKOLEN.

Artiklen måler op imod samtidighedsbegrebet i forhold til fremtidighedsbegrebet.

 

Indledning:

Skolen er barnets arbejdslads og det sted, hvor barnet befinder sig i en meget stor del af tiden i sine udviklingsår. Det er kun naturligt at stille store krav til børnenes skole. Skolen skal være rollemodel for det samfund hvor børnene skal fungere i deres ungdomsår og senere i deres voksenliv.

Det første krav til skolen er, at den skal være samtidig i forhold til den tid den fungerer i og samtidig i forhold til det samfund den tjener. Samtidighed er altså at passe ind i tid, miljø og holdning. Skolen skal altså udvikle sig i takt med det omgivende samfund og hele tiden være sig sin rolle som uddannelses- og læringssted bevidst.

 

 

Mere spanking til Folkeskolen

(Word-

 

Artikel

Fra indledningen:

Så fik vi endnu en evaluerende rapport fra OECD, en rapport, der på godt og ondt tager fat om den danske folkeskole.

I ministeriets pressemeddelelse udtaler ministeren

” Jeg er meget glad for rapporten. Det er godt at blive set efter i sømmene af mennesker, der kommer med friske øjne. Der er tale om en rapport, der forholder sig til indholdet af skolen – til elevernes læring. Det er ikke en gold tal-analyse, men et godt og tankevækkende forsøg på at give et nyt bidrag til den løbende debat om skolen. Rapporten rummer ikke hele sandheden, men den er et godt grundlag for, at vi endnu engang tænker os om.”

 

 

Pædagogisk dokumentation – et must i en samtidig skole

(Word-format)

 

Artikel

Fra artiklen

Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elv og for undervisningens videre planlægning.