|
|
Download artikler[Klik på Annuller,
hvis du bliver bedt om Brugernavn og Adgangskode ]
|
|
|
|
|
|
(Hele bogen i PDF-format - 1.2 MB) Ole Jakobsen på folkeskolen.dk ”…tankerne bag
Hellerup Skole og udmøntningen af dem bygningsmæssigt og pædagogisk er
enestående og spændende og meget lærerrige for alle, der gerne vil udvikle
folkeskolen. Og bogen er skrevet af en forfatter, der udstråler stor viden,
engagement, ildhu og pædagogisk vingesus. Den fortjener virkelig at blive
læst” |
|
|
Forventninger
til skolen – og til forældrene Mange forældre her gennem årene afleveret deres
barn til skolen med ordene ”Nu får I det bedste vi har” og ofte har vi som
skolefolk tænkt ”Mon vi kan leve op til det?” |
|
|
2004 – et skelsættende
år i folkeskolen? Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, januar 2005. Året
2004 blev det år, hvor den store fornyelse i folkeskolen
for alvor slog igennem. Alle steder ser vi byggeprojekter under forberedelse,
igangværende projekter eller netop færdige
og ibrugtagne bygninger. …. …….Det er ikke længere
nødvendigt at rejse til Østdanmark for at se spændende skolebyggeri, nej nu kan
man tage til Viborg, Nibe, Kolding, Rødekro eller mange andre steder i provinsen.
Kreativiteten er stor. I Viborg har man skabt et ”Center til mærkværdiggørelse
og forsjovelse”, i Kolding en forbindelsesbygning mellem to bygninger, der er et studie i reposer og
kreativitet, i Nibe et pædagogisk alrum der vækker
beundring og i Rødekro har
man skabt ”projektakvarier”,
der forener transparens og ro til at fordybe
sig. |
|
|
Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, februar 2005 Fagligheden er på
alles læber. I valgkampen har ordet næsten fået karakter af en besværgelse
som politikerne på tværs af partiskel må afsige et vist antal, så snart
folkeskolen kommer på dagsordenen. Men hvad mener de egentlig – de politikere
der slås om at sætte en ny dagorden for folkeskolen? For at komme tættere på
hvad der ligger bag de politiske slagord, har jeg læst Socialdemokratiets og
Venstres oplæg om folkeskolen |
|
|
Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, marts 2005 Det nye
regeringsgrundlag på folkeskoleområdet er markant og signalerer central
styring og kontrol. Opskriften lyder nogenlunde sådan: ”4 dele kontrol og en knivspids udvikling”. Ved første blik ser
det absolut ud som et kursskifte, og ikke det paradigmeskift som fx Gentofte
Kommune indledte med sit markante SKUB-projekt. Men
hvad er egentlig forskellen på et kursskifte og et paradigmeskifte? Et
kursskifte er et udtryk hentet fra søfarten. Når man skifter kurs, sejler man
videre på sammen måde som hidtil, men i en anden retning. Et paradigme er
udtryk for et mønster, og altså et begreb der udtrykker kompleksitet eller et
sæt af måder at gøre tingene på – og derved bliver et paradigmeskift udtryk
for nye mønstre og konstruktioner med helt andre former og ’farver’. |
|
|
-
Ja, men hvorfor må skolen ikke yde service? Indlæg i Månedsmagasinet Skolen, April 2005 Forleden var jeg ved
at få krydderen galt i halsen, da jeg læste min morgenavis. Anledningen var
John Halse, der udtalte sig om den fleksible skole. I parentes bemærket er jeg oftest enig med ham, når
han udtaler sig om børn, skole og skoleforhold. |
|
|
Indlæg i månedsmagasinet Skolen maj 2005 (Word-format) Artikel Fra indledningen Alle taler om det,
men kun få gør noget ved det. Børnenes sundhed. Som professionelt
skolemenneske må man ofte forundres over i hvor ringe grad, børnenes sundhed
er et dagsordenspunkt i den politiske debat. Ingen grillbarejer
eller tankindehaver, der er begunstiget med en skole i nabolaget
undervurderer børns købekraft og stabilitet som kunder. Vi ved ligeledes
alle, at børnenes indkøb fortrinsvis er det, vi voksne har døbt som ”junk food” og bedst karakteriseres som værende en dyr spise
uden nævneværdigt næringsmæssigt indhold. Hvad kan vi da gøre ved det? Ja – forbud duer ligesom ikke, formaninger tilsyneladende heller ikke. Altså er der kun tilbage at tage konkurrencen op! |
|
|
(Word
format) Boganmeldelse A World of difference (ISBN 0-335-21101-1) ….Csikszentmihalyi har i en undersøgelse fundet, at størstedelen af alle unge i uddannelsessystemet udtrykker kedsomhed eller ligefrem ængstelse i forhold til deres uddannelse. Jenkins udtrykker det meget skarpt om det engelske skolesystem: ”A
Vi bør spørge os
selv, om vi i det danske skolesystem kan melde hus forbi i forhold til den
kritik? |
|
|
Skrevet efter et af mine besøg i Håbo, August 2004 Håbo kommune har gennem en årrække været
toneangivende for skoleudvikling og ikke mindst skolebyggeri i Skandinavien. Håbo kommune var den første kommune, der gjorde op med
det kendte koncept, hvor undervisningen er organiseret i lektioner, klasser
og fag. Vi var mange, der fulgte projektet og ikke mindst dannelsen af en ny
skolemodel på skolerne Gransätter og Futurum i
slutningen af 90erne. Både Gransätter og Futurum, hvordan eksisterende bygninger i
en pædagogisk og arkitektonisk forandringsproces på en smuk og æstetisk måde
kunne møde nutidens krav til fleksible læringsmiljøer. Ved at tage et reelt
udgangspunkt i den samtid, skolerne fungerer i, blev de toneangivende for den
mentale forandring, som det svenske Skola
2000-koncept er udtryk for. Skaberen af idegrundlaget bag ”Skola2000” Ingemar Mattson citeres ofte for et udsagn, som efter min opfattelse meget vel også kunne være gældende i Danmark: ”Skolan har inte alls blivit vad man hade tänkt ock hoppats. Något har i grunden blivit helt fel. Nya läroplaner har kommit med jämna mellemrum, men de har bara fått svagt genomslag i skolan. I allt väsentligt är det mesta som det varit.” |
|
|
Hellerup School - A novel teaching
paradigm in Denmark (Word-format) Presented at ISCEI conference 2003 Sydney Australia This paper presents a paradigm shift in
Danish pedagogical thinking. It illustrates how theories on learning and
pedagogy can be applied actively to the architecture and furnishing of a
school. Theories from Examples are given of everyday structures for pupils and teachers and of how cooperation with the parents yields teaching based on log-books. |
|
|
Hvorfor skal skolen være samtidig? (Word-format) Artikel bragt I
månedsbladet SKOLEN. Artiklen måler op
imod samtidighedsbegrebet i forhold til fremtidighedsbegrebet. Indledning: Skolen er barnets arbejdslads og det sted, hvor barnet befinder sig i en
meget stor del af tiden i sine udviklingsår. Det er
kun naturligt at stille store krav til børnenes skole. Skolen skal være
rollemodel for det samfund hvor børnene skal fungere i deres ungdomsår og
senere i deres voksenliv. Det første krav til
skolen er, at den skal være samtidig i forhold til den tid den fungerer i og
samtidig i forhold til det samfund den tjener. Samtidighed er altså at passe
ind i tid, miljø og holdning. Skolen skal altså udvikle sig i takt med det
omgivende samfund og hele tiden være sig sin rolle som uddannelses- og
læringssted bevidst.
|
|
|
(Word- Artikel Fra indledningen: Så fik vi endnu en evaluerende rapport fra OECD, en rapport,
der på godt og ondt tager fat om den danske folkeskole. I ministeriets pressemeddelelse udtaler ministeren ” Jeg er meget glad
for rapporten. Det er godt at blive set efter i sømmene af mennesker, der
kommer med friske øjne. Der er tale om en rapport, der forholder sig til
indholdet af skolen – til elevernes læring. Det er ikke en gold tal-analyse, men et godt og tankevækkende forsøg på at
give et nyt bidrag til den løbende debat om skolen. Rapporten rummer ikke
hele sandheden, men den er et godt grundlag for, at vi endnu engang tænker os
om.” |
|
|
Pædagogisk dokumentation – et must i en samtidig skole (Word-format) Artikel Fra artiklen Som led i undervisningen
skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal
danne grundlag for vejledning af den enkelte elv og for undervisningens
videre planlægning. |
|
|
|