PISA 2003

 

 

Studiebesøg i Finland

 

Se Power Point fra studiebesøg i Finland maj 2005.06.03

(Filen fylder 1,85 MB og tager ca. 20 sek. at åbne)

 

Se Power Point

 

FinlandsAvis

Studietur til Finland

Torsdag den 19. og fredag den 20. maj 2005 tog medlemmer fra Børne- og Kulturudvalget, to skoleledere

samt repræsentanter fra Børne- og Kulturforvaltningen i Greve Kommune på en studietur

til Helsinki i Finland. Formålet med studieturen var at finde den finske PISA-model

I tog af sted for at finde Pisa i Finland dvs. for at finde de grunde, som gør, at de finske skolebørn klarer sig

så godt i de internationale PISA-undersøgelser.

Det kan man godt sige, men vi fandt ikke ét berømt tårn. Faktisk sagde alle de skolefolk, som vi talte med, at

de selv var forbavset over, hvor godt Finland klarede sig i undersøgelserne. Både ude på skolerne som vi

besøgte, i en lokal skoleforvaltning og i Det finske Undervisningsministerium sagde man, at man ikke har

en – eller kan give – enkel forklaring på de gode PISA-resultater.

Men, fik I ikke nogen forklaringer?

Jo, vi gjorde!

 

PISA/finlandavis.pdf

 

 

Hvad mener skolens aktører?

 

De finske forældre bakker op om deres børns skole. De anser skolen for at være lokalområdets samlings- eller omdrejningspunkt. Bedst blev det belyst på Torparinmäen Peruskoulu, hvor forældrene i høj grad selv tog initiativ til, at der blev bygget en ny skole, og ikke mindst til at skolen har fået et design- og indretningsmæssigt fremsynet udtryk. Forældrene udtrykker selv, at deres støtte til skolen er en medvirkende årsag til den finske succes.

 

Læs artikel

 

Pisa i Finland

-         ikke blot et skævt tårn

……..

 

I Danmark har vi de sidste måneder fyldt luften med spørgsmål og bud på, hvorfor resultatet er faldet ud som det er. Vi har gransket prøverne og enkelte har endda betvivlet deres duelighed. Der er ikke helt så mange, der har stillet spørgsmålet ”Hvad er det de gør i Finland?”  eller ”Hvordan kan vi gøre det bedre i Danmark?”

 

Mit ærinde i Vaanu denne formiddag er at spørge børnene, forældrene, lærerne og skolens ledelse hvordan den finske skole er for dem. Forud havde jeg haft mulighed for at træffe flere embedsmænd fra den finske Utbildningsstyrelse, og efterfølgende havde jeg aftaler på flere andre skoler. Jeg havde sat mig for at gennemføre en kvalitativ undersøgelse af forholdene i den finske skole. En undersøgelse, der ikke kan påberåbe sig videnskabelig valør, men som fokuseres og tolkes med afsæt i stor erfaring fra og respekt for den danske folkeskole.

 

Læs artikel

 

Reasons behind The Results

-en buket af faktorer bag den finske PISA succes.

 

”Det overraskede også os selv” er en hyppig reaktion hos både skolefolk og folk på gaden i Helsinki, når man spørger ind til forklaringer på de gode resultater i PISA undersøgelsen.

I marts 2005 tilbragte jeg en uge i Helsinki med det formål med den erfarne skolemands briller at se bag om resultaterne og få belyst spørgsmålet ” Hvad er det de gør i Finland, og kan det indtænkes i udviklingen af den danske folkeskole?” Denne artikel bygger dels på deltagelse i konferencen ”Reasons behind The Results”, dels på observationer og interview på 3 tilfældigt valgte skoler, og dels på samtaler med forældre og folk i Utbildningsstyrelsen.

 

Læs artikel

 

 

PISA-resultat 2004 - förklaringar och utmaningar

Af

Michael Uljens
Åbo Akademi

 

Finland i internationell belysning

Resultaten från de internationella skolprestationsundersökningarna genomförda av OECD (Organisation for Economic Cooperation and Development) låter oss ånyo sola oss i framgången. Finska skolbarn är världsbäst i nästan allt. Med anledning av den vida spridningen av resultaten från PISA (Programme for International Student Assesment) och resultatens uppenbara betydelse för nationella skolstrategier finns anledning att dröja vid tolkningarna. PISA resultaten ger ju oss möjligheter att både titta på variationen mellan olika länder och på variation inom vårt eget land. I landsvis jämförelse klarar vi oss utmärkt. Variationen inom landet är inte heller särskilt stor, d.v.s. oavsett i vilken del av landet barnen går i skola är resultaten ungefär lika goda. Utomnågra punkter. Pojkarna klarar sig sämre än flickorna i allt utom matematik, vilket är oroande ur ett könsperspektiv. Det är illa att de skillnader som förekommer till pojkarnas nackdel är såpass systematiska. Men resultaten är också utmanande för det finlandssvenska och för det österbottniska skolfolket. Det visar sig alltså att grundskolan långt uppnått sina målsättningar med jämlik utbildning oberoende av bostadsort i landet, men språk och kön är fortfarande differentierande. Vi finner även systematiska skillnader mellan barn till föräldrar med låg och hög utbildning. Men först något kring den internationella nivån.